Takbir (Allahu Akbar)
Udråbet "Allahu Akbar" (Allah er den Største), som markerer overgange i bønnen.
Takbir (arabisk: تكبير) er udråbet "Allahu Akbar", som betyder "Allah er den Største" eller "Allah er Større". Takbir bruges gennemgående i den islamiske bøn til at markere overgange mellem bønnens forskellige positioner.
Den første takbir i bønnen kaldes "takbirat al-ihram" (den indviende takbir) og er det, der officielt starter bønnen. Fra dette øjeblik er den bedende i en tilstand af ihram (helligdom), og verdslige handlinger som tale, spisning og drikke er forbudt indtil bønnens afslutning.
Takbir siges også ved overgangen fra stående til ruku, fra ruku til sajdah, mellem de to sajdah, og ved rejsning til næste rak'ah. Den minder den bedende om Allahs storhed ved hvert skift i bønnen.
Uden for bønnen bruges takbir ved islamiske højtider (Eid), ved adhan, og som et generelt udtryk for glæde og taknemmelighed over for Allah.
Relaterede ord
Imam (Bønneleder)
Den person der leder den fælles bøn i moskéen.
Salat al-Istisqa (Regnbøn)
En særlig fællesbøn, der udføres for at bede Allah om regn under tørke.
Sujud al-Tilawah (Recitations-nedbøjning)
En nedbøjning der udføres, når man reciterer eller hører bestemte koranvers.
Mab'ath (Profetens kaldelse)
Dagen, hvor Profeten Muhammad modtog den første åbenbaring og blev kaldet til profetskab.
Sunan Abu Dawud (Abu Dawuds hadith-samling)
En af de seks kanoniske hadith-samlinger i sunni-islam med særligt fokus på juridiske overleveringer.
Wudu (Rituel afvaskning)
Den rituelle renselse med vand, som er påkrævet før bøn.