Mab'ath (Profetens kaldelse)

Mab'ath (arabisk: مبعث) markerer den dag, hvor Profeten Muhammad (fred og velsignelser være med ham og hans familie) modtog den første åbenbaring fra Allah gennem englen Jibril (Gabriel) i Hira-hulen nær Mekka og blev kaldet til profetskab. Denne begivenhed fandt sted den 27. Rajab, ca. 13 år før Hijra (ca. 610 e.Kr.).

Den første åbenbaring var begyndelsen af Surah Al-Alaq: "Læs! I din Herres navn, som skabte. Skabte mennesket af en klump. Læs! Og din Herre er den Mest Generøse. Som underviste med pennen. Underviste mennesket i det, det ikke vidste" (Surah Al-Alaq 96:1-5). Med denne åbenbaring begyndte islams æra.

Imam Ali (fred være med ham) var den første mand, der troede på Profetens budskab. Han overleverede: "Jeg så profetskabes lys og indåndede dets duft" (Nahj al-Balagha, Khutbah al-Qasi'ah). Khadijah bint Khuwaylid (fred være med hende), Profetens hustru, var den første kvinde, der troede. Ifølge shia-overleveringer var Imam Ali kun 10 år gammel, da han accepterede islam.

Mab'ath fejres som en glædesdag (Eid) i shia-islam. Imam al-Sadiq (fred være med ham) sagde: "Der er ingen Eid for muslimer — hverken al-Adha eller al-Fitr — der er mere ærefuld end Mab'ath-dagen" (Wasail al-Shia, bind 7). Tilbedelseshandlinger for denne dag inkluderer: ghusl, faste, to rak'ah særlig bøn, recitation af specifikke du'a'er, og fejring af islams begyndelse. I danske shia-moskéer afholdes foredrag og fejringer i anledning af Mab'ath.