Qalb Salim (Det rene hjerte)

Qalb Salim (arabisk: قلب سليم) betyder "det rene hjerte" eller "det sunde hjerte" og refererer til et hjerte, der er frit for synd, hykleri, misundelse, arrogance og verdslig tilknytning. Koranen nævner Qalb Salim som det eneste, der gavner mennesket på Dommedagen: "Den dag, hvor hverken rigdom eller sønner gavner — undtagen den, der kommer til Allah med et rent hjerte (qalb salim)" (Surah Al-Shu'ara 26:88-89).

I shia-tradition er Qalb Salim det ultimative mål for al tilbedelse, herunder bøn. Bønnens formål er ikke blot at opfylde en pligt, men at rense og transformere hjertet. Imam Ali (fred være med ham) sagde: "Hjertet er en beholder — det bedste hjerte er det, der er mest fyldt med godt" (Nahj al-Balagha). Og: "Rens jeres hjerter fra nag, for de er Allahs boliger."

Imam al-Sadiq (fred være med ham) sagde: "Qalb Salim er det hjerte, der møder Allah uden at nogen deler pladsen med Allah i det" (Al-Kafi, bind 2). Dette betyder, at det rene hjerte er fuldstændigt hengiv til Allah — det er fri for shirk (afgudsdyrkelse) i enhver form, herunder den subtile form, hvor man tilbeder sit ego, sin rigdom eller sin status.

I bønnesammenhæng er Qalb Salim forbundet med khushu (ydmyghed), ikhlas (oprigtighed) og hudur al-qalb (hjertets tilstedeværelse). Bønnen, der bedes med et rent hjerte, er fundamentalt anderledes end den, der bedes som ren routine. Islamiske lærde har sagt: "Bønnens hemmelighed er at nå Qalb Salim — et hjerte, der er helt vendt mod Allah." For den troende er Qalb Salim en livslang stræben, og bønnen er det daglige redskab til at nå dette mål.