Makruh (Frarådet)

Makruh (arabisk: مكروه) betyder "frarådet" eller "uønsket" og refererer til handlinger, som islamisk lov fraråder, men som ikke er forbudte (haram). At undlade en makruh-handling kan give belønning, men at udføre den er ikke en synd — den reducerer blot den åndelige fortjeneste.

I bønnesammenhæng er der flere makruh-handlinger, som den bedende bør forsøge at undgå: at gabe under bøn, at lukke øjnene under bøn (undtagen for at opnå bedre koncentration), at blæse på bedstedet, at lege med skæg eller hår, at bede foran et billede eller en åben dør, at bede i en kirke eller synagoge, at tælle rak'ah på fingrene, og at bede, når man er sulten og mad er serveret.

Imam al-Sadiq (fred være med ham) nævnte flere makruh-handlinger i bøn i overleveringer samlet i Al-Kafi (bind 3) og Wasail al-Shia (bind 7). Han sagde bl.a.: "Det er makruh at puste under bøn" og "Det er makruh at bede med løse håndled" (dvs. uden at have hænderne fast mod jorden under sujud).

Forståelsen af makruh-kategorien hjælper den troende med at perfektionere sin bøn ud over det minimalt krævede. Mens wajib-handlingerne sikrer bønnens gyldighed, og mustahab-handlingerne beriger den, hjælper undgåelsen af makruh-handlinger med at bevare bønnens værdighed og den bedendes khushu (ydmyghed). Islamiske lærde nævner makruh-handlinger i deres vejledninger for at guide de troende mod en mere fuldkommen bøn.