Khalifah (Kalif/Stedfortræder)
Den politiske og religiøse leder af det muslimske samfund efter Profetens bortgang.
Khalifah (kalif) betyder "stedfortræder" eller "efterfølger" og refererer til lederen af det muslimske samfund (ummah) efter Profeten Muhammads (fred være med ham) bortgang. I sunni-islam anerkender man de fire retledte khaliffer (al-Khulafa' al-Rashidun): Abu Bakr al-Siddiq, Umar ibn al-Khattab, Uthman ibn Affan og Ali ibn Abi Talib.
De retledte khaliffer spillede en afgørende rolle i bevarelsen og standardiseringen af bønnepraksis. Abu Bakr bevarede Profetens sunnah i en tid med frafald (riddah). Umar etablerede tarawih-bønnen som fællesbøn i Ramadan. Uthman standardiserede Koranens tekst. Ali var kendt for sin dybe hengivenhed i bøn — det siges, at en pil blev fjernet fra hans ben under bøn uden at han mærkede det.
Profeten Muhammad (fred være med ham) sagde: "Kalifatet efter mig vil vare i tredive år, derefter vil det blive et kongedømme" (Sunan al-Tirmidhi). De fire retledte khaliffers periode varede fra 632 til 661 e.Kr. og anses i sunni-tradition som den gyldne æra for islamisk styre.
Relaterede ord
Asr (Eftermiddagsbøn)
Den tredje daglige bøn, bedt om eftermiddagen.
Du'a Arafah (Imam Husayns bøn på Arafah)
Imam Husayns berømte bøn, reciteret på Arafah-dagen den 9. Dhu al-Hijjah.
Masjid al-Haram (Den Hellige Moské)
Den helligste moské i islam, beliggende i Mekka, som omgiver Kaaba.
Fiqh (Islamisk jurisprudens)
Den islamiske retsvidenskab, der udleder praktiske regler fra Koranen og Sunnaen.
Imam (Bønneleder)
Den person der leder den fælles bøn i moskéen.
Hajj (Pilgrimsfærd)
Den årlige pilgrimsfærd til Mekka, en af islams fem søjler, obligatorisk for enhver muslim med evne dertil.