Salaf (De fromme forfædre)
De første tre generationer af muslimer: sahabah, tabi'in og tabi' al-tabi'in.
Salaf (de fromme forfædre, al-salaf al-salih) refererer til de første tre generationer af muslimer: sahabah (Profetens følgesvende), tabi'in (efterfølgerne) og tabi' al-tabi'in (efterfølgernes efterfølgere). Disse generationer anses for at have haft den mest autentiske forståelse af islam.
Profeten Muhammad (fred være med ham) sagde: "De bedste mennesker er min generation, derefter dem der følger dem, derefter dem der følger dem" (Sahih al-Bukhari). I sunni-islam er der bred enighed om, at salaf's forståelse og praksis er en vigtig reference for korrekt islamisk praksis.
I bønnespørgsmål er salaf's praksis særligt relevant, fordi de var tættest på Profetens originale undervisning. Når der er uenighed om en bønnehandling, vender alle retsskoler sig til salaf's overleverede praksis som fortolkningsnøgle. Imam Malik baserede hele sin retsskole på praksis i Medina (Amal Ahl al-Madinah), som han mente repræsenterede en levende overlevering fra salaf.
Relaterede ord
Iman (Tro)
Troen på Allahs enhed, Hans engle, bøger, sendebud, Dommedag og den guddommelige forudbestemmelse.
Salah (Bøn)
Den islamiske rituelle bøn, som udføres fem gange dagligt.
Du'a Nudba (Klagesangen)
En bøn om den 12. Imams tilbagekomst, reciteret på fredage og højtider.
Du'a Arafah (Imam Husayns bøn på Arafah)
Imam Husayns berømte bøn, reciteret på Arafah-dagen den 9. Dhu al-Hijjah.
Masjid al-Haram (Den Hellige Moské)
Den helligste moské i islam, beliggende i Mekka, som omgiver Kaaba.
Husayniyyah (Shia-forsamlingshus)
Et shia-muslimsk forsamlingshus, opkaldt efter Imam Husayn.