Tayammum (Tør renselse)
Rituel renselse med ren jord, når vand ikke er tilgængeligt.
Tayammum (arabisk: تيمم) er den rituelle renselse med ren jord eller naturlige materialer, der erstatter wudu eller ghusl, når vand ikke er tilgængeligt, eller når brugen af vand ville være skadelig for helbredet. Tayammum er en guddommelig lettelse (rukhsah), der sikrer, at bønnen altid kan udføres uanset omstændighederne.
Koranen fastslår: "Og hvis I er syge eller på rejse, eller en af jer kommer fra toilettet, eller I har haft kontakt med kvinder, og I ikke finder vand, så udfør tayammum med ren jord og stryg over jeres ansigter og hænder" (Surah Al-Ma'idah 5:6). Denne vers danner det koraniske grundlag for tayammum.
I shia-fiqh udføres tayammum ved at slå begge hænder let på ren jord (eller sten, sand, ler), stryge dem over panden fra hårrødderne til næseryggen, og derefter stryge venstre hånd over højre hånds ryg og omvendt. Imam al-Baqir (fred være med ham) demonstrerede tayammum for sine tilhængere og sagde: "Slå dine hænder én gang på jorden, og stryg dem over din pande og dine hænder" (Al-Kafi, bind 3).
Betingelserne for tayammum i islamisk jurisprudens inkluderer: (1) Vand er ikke tilgængeligt efter rimelig søgning, (2) Brug af vand ville forårsage sygdom eller forværre en eksisterende sygdom, (3) Tiden til bøn er så knap, at wudu/ghusl ikke kan nås, eller (4) Man har brug for vandet til livsvigtigt formål som at drikke. Tayammum erstatter wudu eller ghusl midlertidigt — når årsagen ophører, skal man udføre wudu/ghusl igen.
Relaterede ord
Nafilah (Frivillig bøn)
Frivillige ekstra bønner ud over de fem obligatoriske daglige bønner.
Karbala (Imam Husayns by)
Den hellige by i Irak, hvor Imam Husayn led martyrdøden, og hjemsted for turbah.
Witr (Ulige bøn)
En stærkt anbefalet bøn med ulige antal rak'ah, bedt efter Isha.
Mustahab (Anbefalet)
Handlinger, der er anbefalede men ikke obligatoriske, og som giver ekstra belønning.
Masjid al-Haram (Den Hellige Moské)
Den helligste moské i islam, beliggende i Mekka, som omgiver Kaaba.
Du'a al-Faraj (Befrielsens bøn)
En kort, kraftfuld bøn om Imam al-Mahdis tilsynekomst og befrielse fra lidelse.