Qiyas (Analogisk ræsonnement)
Juridisk analogi brugt til at udlede islamiske regler for nye situationer baseret på etablerede regler.
Qiyas er den fjerde kilde til islamisk jurisprudens efter Koranen, Sunnaen og ijma' (konsensus). Det er en metode til analogisk ræsonnement, hvor en juridisk regel for en ny situation udledes ved at identificere en fælles årsag ('illah) med en allerede reguleret situation.
I bønnelovgivning bruges qiyas for eksempel til at fastslå regler for situationer, der ikke direkte er nævnt i Koranen eller Sunnaen. Imam Abu Hanifah var den mest prominente fortaler for qiyas. Imam al-Shafi'i formaliserede qiyas-metodologien i sin "al-Risalah" med strenge betingelser for dens gyldige anvendelse.
Ikke alle retsskoler accepterer qiyas i samme grad. Zahiri-skolen afviste qiyas helt, mens Hanbali-skolen brugte det sparsomt. Imam Ahmad ibn Hanbal sagde: "Jeg bruger ikke qiyas, medmindre det er absolut nødvendigt." Diskussionen om qiyas' rolle er fundamental for at forstå, hvorfor de forskellige retsskoler kan nå forskellige konklusioner ud fra de samme hellige tekster.
Relaterede ord
Qabd (Armenes foldning i bøn)
Praksissen med at folde armene over brystet eller under navlen under den stående position i bøn.
Minbar (Prædikestol)
Den forhøjede platform i moskeen, hvorfra imamen holder fredags-khutbaen.
Haram (Forbudt)
Handlinger, der er strengt forbudte i islamisk lov.
Fard (Obligatorisk)
De obligatoriske handlinger i islam, herunder de fem daglige bønner.
Qiyam (Stående position)
Den stående position i bønnen, hvor man reciterer Koranen.
Eid al-Ghadir (Ghadir-højtiden)
Shia-højtid til minde om Profetens udnævnelse af Imam Ali som sin efterfølger.