Qiyam (Stående position)
Den stående position i bønnen, hvor man reciterer Koranen.
Qiyam (arabisk: قيام) betyder "at stå oprejst" og er den stående position i den islamiske bøn (salah). Qiyam er en af bønnens obligatoriske søjler (arkan) — uden den er bønnen ugyldig for den, der er i stand til at stå. Under qiyam reciterer den bedende Surah Al-Fatiha og en ekstra surah fra Koranen.
Ifølge shia-jurisprudens skal den bedende stå helt oprejst og stille under qiyam. Imam Ali ibn Abi Talib (fred være med ham) sagde i Nahj al-Balagha: "Når du står til bøn, så stå som om du ser Allah. Hvis du ikke ser Ham, så vid at Han ser dig." Denne udtalelse understreger vigtigheden af at kombinere den fysiske position med indre bevidsthed (khushu).
I shia-fiqh er der specifikke regler for qiyam: hænderne skal hænge ned langs siderne (irsal), ikke foldes over brystet eller maven. Dette er baseret på overleveringer fra Ahl al-Bayt (Profetens husstand). Imam al-Sadiq (fred være med ham) sagde: "Du skal lade dine arme hænge, når du beder" (Al-Kafi, bind 3, Kitab al-Salah).
For den, der ikke kan stå, er det tilladt at bede siddende, og hvis det heller ikke er muligt, kan man bede liggende. Koranen siger: "De, som ihukom Allah stående, siddende og liggende på deres sider" (Surah Aal-Imran 3:191). Qiyam al-Layl (natlig stående bøn) er en særlig form for frivillig tilbedelse, der udføres i de sene nattetimer og er højt anbefalet i shia-tradition.
Relaterede ord
Adab al-Salah (Bønnens etikette)
De anbefalede normer og indre holdninger, der beriger bønnen.
Masjid (Moské)
Det islamiske bedehus, hvor muslimer samles til fællesbøn.
Madhhab (Retsskole)
En islamisk retsskole med sin egen metodologi for juridisk udledning fra de hellige kilder.
Salat al-Jama'ah (Fællesbøn)
Den fælles bøn, hvor muslimer beder i samlet flok bag en imam.
Minaret (Bønnetårn)
Moskéens tårn, hvorfra adhan (bønnekaldet) traditionelt reciteres.
Shukr (Taknemmelighed)
Taknemmelighed over for Allah for Hans utallige velsignelser.