Fiqh (Islamisk jurisprudens)
Den islamiske retsvidenskab, der udleder praktiske regler fra Koranen og Sunnaen.
Fiqh betyder bogstaveligt "dyb forståelse" og refererer til den islamiske retsvidenskab — den systematiske udledning af praktiske regler fra Koranen, Sunnaen, ijma' (konsensus) og qiyas (analogi). Fiqh dækker alle aspekter af muslimsk liv, fra tilbedelse ('ibadat) til sociale relationer (mu'amalat).
Bønnereglerne (fiqh al-salah) udgør en af de mest detaljerede dele af fiqh. De dækker bønnens betingelser (shurut), søjler (arkan), pligter (wajibat), sunnah-handlinger, og ugyldiggørende faktorer (mubtilat). Hver retsskole har sit eget detaljerede sæt af regler baseret på deres fortolkning af kilderne.
Imam Abu Hanifah sagde: "Fiqh er at kende sjælens rettigheder og pligter." Al-Shafi'i definerede fiqh som "kendskab til de praktiske shariah-regler udledt fra deres detaljerede beviser." De store fiqh-værker som al-Hidayah (Hanafi), al-Mudawwanah (Maliki), al-Umm (Shafi'i) og al-Mughni (Hanbali) er stadig studieret i dag som grundlæggende tekster i islamisk jurisprudens.
Relaterede ord
Du'a Tawassul (Forbønsbøn)
En bøn, hvor man beder Allah gennem Profetens og Ahl al-Bayts forbøn.
Salat al-Musafir (Rejsendes bøn)
De forkortede bønner, som rejsende udfører under rejse.
Tartib (Rækkefølge i bøn)
Den korrekte rækkefølge af bønnens handlinger og de daglige bønner.
Rajab (Den ærefulde måned)
Den syvende islamiske måned, fyldt med særlige bønner og tilbedelse.
Sahabi (Profetens følgesvend)
En person, der mødte Profeten Muhammad (fred være med ham) som troende og døde som muslim.
Salat al-Ayat (Tegnenes bøn)
En obligatorisk bøn ved naturlige fænomener som sol- og måneformørkelse.