Usul al-Fiqh (Rettens grundprincipper)
Den islamiske retsteori, der definerer metoderne for at udlede juridiske regler fra de hellige kilder.
Usul al-Fiqh (flertal af asl) er den islamiske retsteori — videnskaben om de principper og metoder, der bruges til at udlede praktiske juridiske regler (fiqh) fra de islamiske kilder. Imam al-Shafi'i anses for grundlæggeren af denne disciplin gennem sit banebrydende værk "al-Risalah".
De fire hovedkilder i usul al-fiqh er: Koranen (Allahs tale), Sunnaen (Profetens ord, handlinger og stiltiende godkendelser), Ijma' (de lærdes konsensus) og Qiyas (analogisk ræsonnement). Derudover anerkender forskellige skoler supplerende principper som istihsan (juridisk præference), maslahah mursalah (offentlig interesse) og 'urf (sædvane).
I forhold til bønnelovgivning er usul al-fiqh afgørende for at forstå, hvorfor retsskolerne kan nå forskellige konklusioner. For eksempel: er en bestemt bønnehandling obligatorisk eller blot anbefalet? Svaret afhænger af, hvordan man fortolker den relevante koraniske tekst eller hadith — og netop denne fortolkningsmetode er usul al-fiqhs domæne. Store værker i disciplinen inkluderer al-Ghazalis "al-Mustasfa" og al-Amidis "al-Ihkam".
Relaterede ord
Qiyas (Analogisk ræsonnement)
Juridisk analogi brugt til at udlede islamiske regler for nye situationer baseret på etablerede regler.
Tawassul (Forbøn/Mellemkomst)
At søge nærhed til Allah gennem hellige personer som Profeten og Ahl al-Bayt.
Ziyarah (Besøgsbøn)
Besøg og hilsen til Profeten, imamerne og hellige personer ved deres grave.
Salawat (Velsignelser over Profeten)
Velsignelser og fredsønsker over Profeten Muhammad og hans familie.
Nahj al-Balagha (Veltalenhedens Vej)
Imam Alis samling af prædikener og visdomsord, central for shia-bøntradition.
Wilayah (Guddommelig autoritet)
Konceptet om guddommelig autoritet og lederskab i shia-islam.