Qiyas (Analogisk ræsonnement)
Juridisk analogi brugt til at udlede islamiske regler for nye situationer baseret på etablerede regler.
Qiyas er den fjerde kilde til islamisk jurisprudens efter Koranen, Sunnaen og ijma' (konsensus). Det er en metode til analogisk ræsonnement, hvor en juridisk regel for en ny situation udledes ved at identificere en fælles årsag ('illah) med en allerede reguleret situation.
I bønnelovgivning bruges qiyas for eksempel til at fastslå regler for situationer, der ikke direkte er nævnt i Koranen eller Sunnaen. Imam Abu Hanifah var den mest prominente fortaler for qiyas. Imam al-Shafi'i formaliserede qiyas-metodologien i sin "al-Risalah" med strenge betingelser for dens gyldige anvendelse.
Ikke alle retsskoler accepterer qiyas i samme grad. Zahiri-skolen afviste qiyas helt, mens Hanbali-skolen brugte det sparsomt. Imam Ahmad ibn Hanbal sagde: "Jeg bruger ikke qiyas, medmindre det er absolut nødvendigt." Diskussionen om qiyas' rolle er fundamental for at forstå, hvorfor de forskellige retsskoler kan nå forskellige konklusioner ud fra de samme hellige tekster.
Relaterede ord
Kaaba (Allahs hellige hus)
Den helligste bygning i islam, i Mekka, som alle muslimer vender sig mod i bøn.
Salat al-Musafir (Rejsendes bøn)
De forkortede bønner, som rejsende udfører under rejse.
Muezzin (Bønnekaldrer)
Den person der kalder til bøn ved at recitere adhan.
Fard (Obligatorisk)
De obligatoriske handlinger i islam, herunder de fem daglige bønner.
Karbala (Imam Husayns by)
Den hellige by i Irak, hvor Imam Husayn led martyrdøden, og hjemsted for turbah.
Taharah (Rituel renhed)
Tilstanden af rituel renhed, som er en forudsætning for bøn.