Karbala (Imam Husayns by)
Den hellige by i Irak, hvor Imam Husayn led martyrdøden, og hjemsted for turbah.
Karbala (arabisk: كربلاء) er en hellig by i det centrale Irak, ca. 100 km sydvest for Baghdad. Den er hjemstedet for Imam Husayn ibn Alis (fred være med ham) helligdom og er et af de mest besøgte pilgrimsmål i verden. Karbala er uløseligt forbundet med shia-islams mest centrale begivenhed: Imam Husayns martyrdom den 10. Muharram 61 Hijri (680 e.Kr.).
I bønnesammenhæng har Karbala en unik status. Den turbah (lertavle), som shia-muslimer bruger under sujud, er ideelt set lavet af Karbala-jord. Profeten Muhammad (fred og velsignelser være med ham og hans familie) sagde ifølge shia-overleveringer: "Karbala er hellig og velsignet" (Bihar al-Anwar, bind 98). Imam al-Sadiq (fred være med ham) sagde: "Sujud på Husayns (fred være med ham) jord gennembryder de syv lag af himlen" (Kamil al-Ziyarat af Ibn Qulawayh).
Imam Husayns helligdom (Haram) i Karbala er et arkitektonisk mesterværk med den karakteristiske gyldne kuppel og minareter. Millioner af pilgrimme besøger den årligt, og den er centrum for Ashura- og Arba'een-mindehøjtidelighederne. Bøn i Imam Husayns helligdom betragtes som særligt fortjenstfuld — overleveringer nævner, at en bøn dér kan svare til tusindvis af bønner andetsteds.
Imam al-Sadiq sagde: "Besøg Husayn, og forsøm ikke dette besøg. Sandelig, Husayn er Paradisets herrer for den unge og Guds vidne over sin skabning" (Kamil al-Ziyarat). For shia-muslimer i Danmark er Karbala et åndeligt centrum — selvom de fysisk er langt væk, føler de sig forbundet gennem daglig recitation af Ziyarat Ashura, brug af Karbala-turbah i bønnen, og den dybe respekt og kærlighed til Imam Husayn, der gennemsyrer deres tilbedelse.
Relaterede ord
Qiyam (Stående position)
Den stående position i bønnen, hvor man reciterer Koranen.
Imamat (Guddommelig ledelse)
Doktrinen om de tolv guddommelige imamer, der leder fællesskabet efter Profeten.
Wudu (Rituel afvaskning)
Den rituelle renselse med vand, som er påkrævet før bøn.
Taharah (Rituel renhed)
Tilstanden af rituel renhed, som er en forudsætning for bøn.
Du'a Jawshan al-Kabir (Den Store Rustning)
En lang bøn med 1000 af Allahs navne og egenskaber, reciteret i Ramadans nætter.
Mihrab (Bønneniche)
Den halvmåneformede niche i moskéens mur, der angiver qibla-retningen.