Tashahhud (Trosbekendelsen i siddende position)
Den specifikke recitation under den siddende position i bønnen, med hilsen til Profeten.
Tashahhud er den recitation, der fremsiges i den siddende position efter hver anden rak'ah og i den sidste rak'ah af bønnen. Den mest kendte version i sunni-islam er overleveret af Abdullah ibn Mas'ud: "Al-tahiyyatu lillahi, wal-salawatu wal-tayyibat. Al-salamu 'alayka ayyuha al-nabiyyu wa rahmatullahi wa barakatuh. Al-salamu 'alayna wa 'ala 'ibadillahi al-salihin" (Sahih al-Bukhari).
Der er flere autentiske versioner af tashahhud overleveret fra forskellige følgesvende. Hanafi-skolen foretrækker Ibn Mas'uds version, Shafi'i-skolen foretrækker Ibn Abbas' version, Maliki-skolen foretrækker Umars version, og Hanbali-skolen accepterer alle autentiske versioner med en præference for Ibn Mas'uds.
Under tashahhud peger man med højre hånds pegefinger (shahadah-fingeren) som et tegn på tawhid (Guds enhed). De præcise detaljer om fingerbevægelsen varierer mellem retsskolerne. I den sidste tashahhud tilføjes al-salat al-ibrahimiyyah (velsignelserne over profeten Ibrahim og Muhammad). Tashahhud er en søjle (rukn) i bønnen ifølge flertallet af sunni-lærde.
Relaterede ord
Tawhid (Guds enhed)
Den islamiske monoteisme — troen på Allahs absolutte enhed, kernen i bønnen.
Mafatih al-Jinan (Paradisets Nøgler)
Den mest udbredte shia-bønnebog, samlet af Shaykh Abbas al-Qummi.
Ayat al-Kursi (Troneverset)
Det mægtige vers fra Surah Al-Baqarah (2:255), der beskriver Allahs almagt.
Laylat al-Mi'raj (Himmelrejsens nat)
Natten, hvor Profeten Muhammad rejste til himlene og modtog bønnens gave.
Nisf Sha'ban (Midt i Sha'ban)
Den 15. Sha'ban — fødselsdagen for Imam al-Mahdi og en nat af tilgivelse.
Rajab (Den ærefulde måned)
Den syvende islamiske måned, fyldt med særlige bønner og tilbedelse.