Taqlid (At følge en retsskole)
Praksissen med at følge en kvalificeret lærds juridiske udtalelser uden nødvendigvis at kende beviserne.
Taqlid betyder bogstaveligt "efterligning" og refererer til praksissen med at følge en kvalificeret lærds eller retsskoles juridiske udtalelser, uden nødvendigvis at kende det detaljerede bevis bag hver regel. For langt de fleste muslimer er taqlid den praktiske måde at efterleve islamisk lov på.
I sunni-islam er der bred enighed om, at den, der ikke har nået ijtihad-niveau, bør følge en af de fire anerkendte retsskoler i praktiske spørgsmål som bøn, faste og renselse. Imam al-Nawawi og flertallet af sunni-lærde anser taqlid for nødvendigt for lægfolk.
I praksis betyder taqlid, at en Hanafi-muslim beder med armene foldet under navlen, mens en Shafi'i-muslim beder med armene på brystet — begge følger deres respektive retsskoles vejledning. De fire retsskolers imamer advarede dog mod blind taqlid og opfordrede til, at man søger viden og forståelse. Imam Abu Hanifah sagde: "Det er ikke tilladt for nogen at følge vores udtalelse, hvis de ikke ved, hvorfra vi har taget den."
Relaterede ord
Sunan Abu Dawud (Abu Dawuds hadith-samling)
En af de seks kanoniske hadith-samlinger i sunni-islam med særligt fokus på juridiske overleveringer.
Mafatih al-Jinan (Paradisets Nøgler)
Den mest udbredte shia-bønnebog, samlet af Shaykh Abbas al-Qummi.
Mashhad (Imam Rezas by)
Den hellige by i Iran med Imam Rezas helligdom, Irans mest besøgte pilgrimsmål.
Ijma' (Konsensus)
Enighed blandt islamiske lærde om et juridisk spørgsmål, betragtet som den tredje kilde til islamisk lov.
Tartib (Rækkefølge i bøn)
Den korrekte rækkefølge af bønnens handlinger og de daglige bønner.
Ma'ad (Genopstandelse)
Troen på genopstandelse og dommedag — det femte trosprincip i shia-islam.