Takbir (Allahu Akbar)
Udråbet "Allahu Akbar" (Allah er den Største), som markerer overgange i bønnen.
Takbir (arabisk: تكبير) er udråbet "Allahu Akbar", som betyder "Allah er den Største" eller "Allah er Større". Takbir bruges gennemgående i den islamiske bøn til at markere overgange mellem bønnens forskellige positioner.
Den første takbir i bønnen kaldes "takbirat al-ihram" (den indviende takbir) og er det, der officielt starter bønnen. Fra dette øjeblik er den bedende i en tilstand af ihram (helligdom), og verdslige handlinger som tale, spisning og drikke er forbudt indtil bønnens afslutning.
Takbir siges også ved overgangen fra stående til ruku, fra ruku til sajdah, mellem de to sajdah, og ved rejsning til næste rak'ah. Den minder den bedende om Allahs storhed ved hvert skift i bønnen.
Uden for bønnen bruges takbir ved islamiske højtider (Eid), ved adhan, og som et generelt udtryk for glæde og taknemmelighed over for Allah.
Relaterede ord
Sunan Ibn Majah (Ibn Majahs hadith-samling)
Den sjette af de kanoniske hadith-samlinger i sunni-islam med unikke overleveringer.
Masjid al-Haram (Den Hellige Moské)
Den helligste moské i islam, beliggende i Mekka, som omgiver Kaaba.
Masjid al-Nabawi (Profetens Moské)
Profeten Muhammads moské i Medina, den næsthelligste moské i islam.
Amr bil-Ma'ruf wa Nahy 'an al-Munkar
At påbyde det gode og forbyde det onde — en islamisk pligt forbundet med bøn.
Du'a Tawassul (Forbønsbøn)
En bøn, hvor man beder Allah gennem Profetens og Ahl al-Bayts forbøn.
Taslim (Afsluttende hilsen)
Den afsluttende fredshilsen, der markerer bønnens afslutning.