Shafa'ah (Forbøn)

Shafa'ah (arabisk: شفاعة) betyder "forbøn" eller "mellemkomst" og refererer til den forbøn, som Profeten Muhammad, Ahl al-Bayt, lærde, martyrer og andre hellige personer vil udøve hos Allah på Dommedagen for de troende, der har syndet. Shafa'ah er et af de vigtigste teologiske begreber i shia-islam.

Koranen bekræfter shafa'ah med betingelser: "Ingen kan intercedere hos Ham, undtagen med Hans tilladelse" (Surah Al-Baqarah 2:255). Og: "Ingen besidder forbøn, undtagen den, der har en pagt med den Nådige" (Surah Maryam 19:87). Disse vers viser, at shafa'ah er Allahs gave, som Han giver til dem, Han vælger.

Profeten Muhammad (fred og velsignelser være med ham og hans familie) sagde: "Min shafa'ah er for dem af mit fællesskab, der har begået store synder" (overleveret i Al-Kafi, bind 2). Imam al-Sadiq (fred være med ham) sagde: "Der er ingen shia af os, der begår en synd, uden at vi intercederer for ham, indtil vi fjerner den" (Bihar al-Anwar, bind 8). Disse overleveringer giver håb til de troende om Allahs barmhjertighed.

I bønnesammenhæng er shafa'ah tæt forbundet med salawat og tawassul. Når den bedende sender velsignelser over Profeten og hans familie i bønnen, styrker dette båndet til dem og gør den troende berettiget til deres forbøn. Du'a'er om shafa'ah er en fast del af shia-bønnepraksis, og den troende beder regelmæssigt: "Allahumma la tahrimni shafa'atahum" (O Allah, fratag mig ikke deres forbøn). Shafa'ah er en kilde til håb og trøst for den troende.