Sajdah (Nedbøjning)
Nedbøjning med panden mod jorden - den mest ydmyge position i bønnen.
Sajdah (arabisk: سجدة), også kaldet sujud, er handlingen at bøje sig ned med panden, næsen, begge hænder, knæene og tæerne mod jorden. Det er den mest ydmyge position i den islamiske bøn og det øjeblik, hvor den bedende er tættest på Allah.
Profeten Muhammad (fred være med ham) sagde: "Den tætteste en tjener er på sin Herre er, når han er i sajdah, så gør meget du'a (bøn) deri." Under sajdah siger man "Subhana Rabbi al-A'la" (Æret være min Herre, den Højeste) tre gange.
Sajdah udføres to gange i hver rak'ah med en kort siddende pause imellem. Det er også muligt at udføre sajdah uden for bønnen som et udtryk for taknemmelighed (sujud ash-shukr) eller ved recitation af bestemte koranvers (sujud at-tilawah).
Relaterede ord
Mab'ath (Profetens kaldelse)
Dagen, hvor Profeten Muhammad modtog den første åbenbaring og blev kaldet til profetskab.
Raf' al-Yadayn (Løftning af hænderne)
Praksissen med at løfte hænderne til skuldrene eller ørerne ved bestemte steder i bønnen.
Irsal (Armenes position i bøn)
Shia-praksis med at lade armene hænge langs siderne under bønnen.
Khums (En femtedel)
Den obligatoriske betaling af en femtedel af årets overskud i shia-islam.
Sujud al-Tilawah (Recitations-nedbøjning)
En nedbøjning der udføres, når man reciterer eller hører bestemte koranvers.
Minbar (Prædikestol)
Den forhøjede platform i moskeen, hvorfra imamen holder fredags-khutbaen.