Masjid (Moské)
Det islamiske bedehus, hvor muslimer samles til fællesbøn.
Masjid (arabisk: مسجد) betyder bogstaveligt "sted for nedbøjning (sujud)" og er det islamiske bedehus, hvor muslimer samles til de daglige bønner, Jumu'ah-bønnen og andre religiøse aktiviteter.
En masjid er mere end blot et bedehus - den fungerer som et center for det muslimske fællesskab. Her undervises i Koranen, afholdes foredrag, fejres islamiske højtider, og fællesskabet styrkes. Profeten Muhammad (fred være med ham) sagde: "Den, der bygger en moské for Allahs skyld, for ham bygger Allah et hus i Paradis."
De vigtigste arkitektoniske elementer i en masjid er: mihrab (bønneniche, der angiver qibla-retningen), minbar (prædikestol), minaret (tårn, hvorfra adhan kaldes), og wudu-faciliteter. I Danmark findes moskéer i alle større byer, og de tjener det voksende muslimske fællesskab.
Relaterede ord
Turbah (Bedesten)
En lille lertavle, som shia-muslimer placerer panden på under sujud.
Salat al-Mayyit (Begravelsesbøn)
Bønnen for den afdøde, som udføres før begravelsen.
Sabr (Tålmodighed)
Tålmodighed og udholdenhed i prøvelser — en af troens højeste dyder.
Iman (Tro)
Troen på Allahs enhed, Hans engle, bøger, sendebud, Dommedag og den guddommelige forudbestemmelse.
Adhan (Bønnekald)
Det islamiske kald til bøn, som reciteres af en muezzin.
Khutbah (Prædiken)
Den islamiske prædiken, der holdes før fredagsbønnen og ved Eid-bønnerne.