Jannah (Paradis)

Jannah (arabisk: جنة) betyder "have" eller "paradis" og er den evige belønning, som Allah har lovet de troende, der lever i overensstemmelse med Hans vilje. Jannah beskrives i Koranen som et sted med uendelig skønhed, fred, glæde og nærhed til Allah.

Koranen beskriver Jannah rigt: "De troende, mænd og kvinder, vil have haver, gennemstrømmet af floder, at leve evigt deri. Gode boliger i Edens haver. Og Allahs velbehag er det største. Det er den storslåede sejr" (Surah Al-Tawbah 9:72). Og: "Ingen sjæl ved, hvilke øjens glæder der er skjult for dem som belønning for det, de plejede at gøre" (Surah Al-Sajdah 32:17).

Profeten Muhammad (fred og velsignelser være med ham og hans familie) sagde: "I Paradis er der det, som intet øje har set, intet øre har hørt, og intet hjerte har forestillet sig." Imam Ali (fred være med ham) sagde: "Bønnen er nøglen til Paradis" (Wasail al-Shia). Og Imam al-Sadiq sagde: "Den, der reciterer Ayat al-Kursi efter hver bøn, vil Allah gøre hans kød haram for Ilden og lade ham træde ind i Paradis" (Bihar al-Anwar, bind 82).

I shia-teologi er Jannah ikke blot en fysisk belønning, men primært opnåelsen af Allahs velbehag (ridwan). Imam Sajjad siger i Sahifa al-Sajjadiyyah: "O Allah! Gør min belønning Dit velbehag og mit tilflugtssted Din nåde." Den højeste grad af Jannah er at se Allahs ansigt (ru'yat Allah), som i shia-teologi forstås som den ultimative åndelige oplevelse af Allahs nærvær. Bønnen er den mest direkte vej til Jannah — fem gange dagligt banker den troende på Paradisets dør.