Janamaz (Bedetæppe)

Janamaz (persisk/urdu: جانماز), også kaldet sajjadah (arabisk: سجادة) eller musalla, er det bedetæppe, som muslimer bruger under bøn. Det giver et rent og afgrænset bedested og markerer et helligt rum for tilbedelse.

I shia-fiqh er det en betingelse, at bedstedet (makan al-musalli) er rent (tahir) og lovligt erhvervet (mubah). Janamaz'en sikrer, at den bedende har et rent underlag. Det er også en betingelse, at stedet for sujud er stabilt nok til, at panden kan hvile fast. Imam al-Sadiq (fred være med ham) sagde: "Bed på et rent sted" (Al-Kafi, bind 3).

Shia-muslimer placerer typisk en turbah (lertavle) på janamaz'en ved det sted, hvor panden vil røre jorden under sujud. Kombinationen af janamaz og turbah er karakteristisk for shia-bønnepraksis. Mange shia-bedetæpper har et særligt mærke eller en lille lomme til turbah'en.

Janamaz'er varierer fra simple, ensartige tæpper til rigt dekorerede kunstværker med mihrab-motiver, koranvers og islamiske geometriske mønstre. I Iran og andre shia-dominerede lande er produktionen af bedetæpper en betydningsfuld kunstnerisk tradition. For den troende er janamaz'en mere end et stykke stof — det er det personlige rum, hvor man møder Allah fem gange om dagen, og mange har et stærkt følelsesmæssigt forhold til deres bedetæppe.