Du'a (Personlig bøn)
Personlig henvendelse og bøn til Allah om hjælp og vejledning.
Du'a (arabisk: دعاء) er den personlige bøn eller henvendelse til Allah, hvor den troende beder om hjælp, vejledning, tilgivelse eller andre ønsker. I modsætning til salah, som har faste former og tider, kan du'a gøres til enhver tid, på ethvert sted og på ethvert sprog.
Profeten Muhammad (fred være med ham) sagde: "Du'a er tilbedelsens essens" og "Intet er mere ærefuldt for Allah end du'a." Der er bestemte tidspunkter, hvor du'a er særligt begunstiget: den sidste tredjedel af natten, mellem adhan og iqamah, under sajdah i bønnen, og om fredagen.
Etiketten for du'a inkluderer at begynde med lovprisning af Allah og velsignelse af Profeten, at bede med oprigtighed og ydmyghed, at løfte hænderne, og at have tillid til at Allah vil besvare bønnen. Allah besvarer alle bønner - enten med det ønskede, med noget bedre, eller ved at afværge noget ondt.
Relaterede ord
Zakat (Almisse)
Den obligatoriske almisse, som Koranen nævner side om side med bøn.
Akhirah (Det hinsidige)
Livet efter døden — det evige liv, som bønnen forbereder den troende på.
Witr (Ulige bøn)
En stærkt anbefalet bøn med ulige antal rak'ah, bedt efter Isha.
Asr (Eftermiddagsbøn)
Den tredje daglige bøn, bedt om eftermiddagen.
Tasbih (Forherligelse)
At sige "SubhanAllah" (Æret være Allah) som en form for dhikr.
Ijtihad (Selvstændig juridisk ræsonnement)
Den selvstændige fortolkningsindsats for at udlede juridiske regler fra de islamiske kilder.